Farve:
Lilla, Blå, pink og violet
Udseende:
Ametyster varierer i farve fra bleg violet til purpurfarvet. Kan være flerfarvet og indeholde spor af klar eller gul kvarts. Forekommer i klynger, krystal geoder eller som enkelte krystaller
Sjældenhed:
Almindelig
Oprindelse:
Ametyst findes i Australien, Tyskland, Afrika, Brasilien, USA, Canada, Sri Lanka, Uruguay, Indien, Kina, Italien og Rusland
Hårdhed:
7 på Mohs skalaen
Stjernetegn:
Fisk og Skorpion
Element:
Vand
Chakra:
Krone og Det Tredje Øje
Værd af vide:
Ametyst klynger der består af siliciumdioxid, har fået sin flotte lilla farve ved jernforbindelserne der er trukket ind i den klare kvarts. Ametyster bliver helt farveløse ved opvarmning til over 575 grader celsius. Ægte ametyster skifter farve ved opvarmning, men farven kan variere meget alt efter, hvor i verden den stammer fra. Nogle bliver brune, andre gullige eller grønlige. Farveskiftene er uforudsigelige, og farven kan falme. De smukkeste og dyreste ametyster kommer fra Sri Lanka sten fra forskellige steder får ikke den samme farve. Ametyst dannes gennem en hydrotermal proces, hvor kvarts krystalliserer i sprækker og hulrum i bjergarter som granit, skifer og gnejs. Under bestemte temperatur- og trykforhold afsættes mineraler som jern, som giver ametyst dens karakteristiske lilla farve. Selvom ametyst primært er kendt for sin lilla farve, kan den også forekomme i nuancer af blå, rosa, violet og sjældent grøn, afhængigt af de mineralindeslutninger, der er til stede under krystallisationen. Ametysten tilhører den kraftfulde Kvartsmineral-familie (SiO2), hvor den er familie til den klare Kvarts (Bjergkrystal), Røgkvarts, Rosakvarts, Citrin og mange andre Kvarts-variationer. Derudover findes der flere Ametyst-varianter, såsom Chevron Ametyst og Ametrin. Den findes også med forskellige inklusioner. Den smukke lilla Kvarts er også en essentiel del af Den Ny Tids Krystaller, så som Super7 og Auralite.
Historie:
Ametyst er en krystal der igennem historien har været brugt for sine lindrende og healende egenskaber. I det gamle Grækenland blev Ametysten brugt som en ædruelighedskrystal, hvis navn blev oversat til ’Ikke fuld’. Ifølge sagnet var det nemlig en smuk græsk jomfru ved navn Ametyst, der blev forulempet af vinens gud, Dionysos. Grædende bønfaldt Ametyst gudinden Diana om hjælp, så hun kunne slippe for Dionysos' tilnærmelser, og løsningen blev, at hun blev forvandlet til en hvid kvarts sten. Da Dionysos endelig blev ædru, fortrød han, hvad han havde gjort og tårerne røg ned i hans vin, som røg udover den hvide sten og derigennem fik ametysten sin flotte lilla farve. Det er i øvrigt ganske passende, at det græske ord "Amethystos" direkte oversat betyder "virker mod beruselse." De troede nemlig, at hvis blot man havde en Ametyst under tungen, når man drak vin, så kunne man ikke blive fuld. Vi tør ikke garantere, at tricket virker, men du er velkommen til at prøve. De gamle egyptere holdt også meget af ametysten. Stenen havde ry for, at kunne fjerne frygtsomme følelser og give klarhed til sindet, hvilket jo går ganske fint i tråd med ædrueligheden, som grækerne tillagde stenens betydning. Gennem historien har ametysten været elsket for dens evne til at lindre smerter og skabe klarhed i hovedet. I middelalderen blev den betragtet som en beskyttelse mod hekseformularer og onde ånder. Denne krystal har også spillet en betydningsfuld rolle i kristen symbolik, hvor den blev forbundet med dydighed og åndelighed og blev båret af gejstlige som et tegn på ærbarhed.
Alder:
Det kan tage flere millioner år for en ametyst at blive dannet.
Familie:
Den er i kvarts familien
Antal typer:
Der findes ca 7 typer ametyster
Egenskab:
Klarhed, ædruelighed, beskyttende, styrker intuition og indre stabilitet. Ametyst er en af de mest velkendte og udbredte krystaller. Den er en fantastisk høj vibrations krystal, der drager os med sine smukke lilla til violette farver. Ametyst har altid haft helt særlige betydninger – lige fra de religiøse, som stærke royale symboler i luksuriøse smykker eller til dens kraftfulde spirituelle forbindelse. Den har en beskyttende, balancerende og harmoniserende energi, der er en central faktor for at skabe klarhed. Derudover knytter den sig til dit Kronechakra, hvor den både åbner, aktiverer og stimulerer dine særlige intuitive og spirituelle evner. Ametyst betyder derfor en styrkelse af din intuition, mental klarhed og en all-around healing, der støtter dig i at skabe balance i hele dit system og i dit liv. Ametysts virkning er helt perfekt til dig, der befinder dig i en stressfuld tilstand, hvor forvirring og frygt, har skabt en tåge i dit sind. Her vil Ametysten støtte dig i at skabe klarhed (ædruelighed), og samtidig beskytte dig, så du kan komme videre. Den er især til dig, der vil åbne op og styrke din spirituelle udvikling, hvor hun vil være den perfekte assistent til at åbne op for nye energier, indsigter og inspirationer. Brug også gerne Ametystens virkning til at sprede healing og beskyttelse i dit hjem. Den vil ikke overvælde dig, men være en klar og positiv energi, som du let kan forbinde dig med. Ametyst siges at fungere som en skjold mod negativitet og stress, og den kan hjælpe med at skabe en følelse af indre fred og ro. Ametyst er også kendt for sine spirituelle egenskaber. Den siges at styrke forbindelsen til den åndelige verden, øge intuitionen og fremme klarhed i tankerne. Mange bruger ametyst i meditation for at skabe en dybere forbindelse til deres åndelige selv og opnå åndelig oplysning. Ametysten kaldes også for sove-stenen, da den efter sigende kan bekæmpe søvnløshed og minimere risikoen for mareridt. Men ametysten kan meget mere end det. Den har også ry for at kunne dulme smerter ved hovedpine og migræne. Placér en ametyst på dit tredje øje inden du skal sove eller læg den under din hovedpude, og så vil du sandsynligvis opleve en mere fredfyldt og harmonisk søvn. Ametyster kan beskytte mod nakkespændinger, mavesmerte, hudsygdomme, hovedpine, sår og renser din blodcirkulation. Derfor er krystallen velegnet til dig, der er ramt af mild stress i hverdagen.
Anvendelse:
Læg en ametyst under din hovedpude og oplev en forbedret og mere rolig søvn. Ved hovedpine kan du med fordel lægge ametysten på din pande og du vil muligvis opleve lindring i løbet af ganske kort tid. Krystallen er også meget brugt som meditationssten, da den har en imponerende evne til at skabe ro og klarhed midt i al tankemylderet. Ametyst kan bruges på forskellige måder i din åndelige praksis. Nogle bærer den som smykke, mens andre placerer den under hovedpuden for at forbedre søvnkvaliteten. Mange bruger også ametyst i meditation ved at placere den foran sig eller holde den i hånden for at forstærke meditationens virkning. Brug den også som dekoration grundet dens smukke udseende.
Rengøring:
Er den meget beskidt kan den vaskes i lunkent sæbevand med en blød børste. Krystallen må aldrig udsættes for hårde kemikalier da disse kan ødelægge dens overflade eller finish. Efter rengøring tørres den grundigt for at undgå vandskader eller pletter
Rensning:
Ametyst renses og genoplades med selenit, vand og fuldmåne lys. Hold stenen under rindende koldt vand, tør og placer derefter i måne lys. Udsæt ikke ametyst for direkte sol lys, da det vil falme stenens farve over tid.
Første hånds beretning:
Som barn solgte Sabrinas forældre bl.a. sten. En dag på Døllefjelde Musse Marked, fik hendes far et hekseskud. Han kunne ikke gå og måtte lægge sig på maven. Hendes mor tapede en helt lilla ametyst, uden noget hvidt i sig, på ham, lige der hvor smerten var. Efter ca. 30 min, lød der et knald fra hans ryg. Da ametysten blev fjernet fra hans ryg, var den helt hvid, plus der var kommet en tydelig revne i stenen. Da stenen var fjernet, prøvede han at rejse sig, og han kunne igen bevæge sig fuldkommen smertefri. Derfor har Sabrina været hovedvidne på ametystens fantastiske healende egenskaber, og evnen til at suge smerte til sig.
De forskellige typer:
Ametyst Spirit Kvarts / Kaktus ametyst
Bånd ametyst / Chevron ametyst

