Krystal Kugler: En Kilde til Magi

Krystal kugler har en lang historie som symbolske og åndelige objekter. De siges at indeholde en form for magi og energi, der kan bruges til meditation, divination og healing. Vores kollektion af krystal kugler er nøje udvalgt for deres skønhed og krystalklarhed, hvilket gør dem til den perfekte følgesvend på din åndelige rejse.

 

Et Udvalg af Skønhed og Energi

Vores krystal kugler kommer i forskellige krystaltyper, herunder kvarts, ametyst, rozenkvarts og meget mere. Hver type krystal har sine egne unikke egenskaber og energier, der kan støtte dig i din praksis. Uanset om du søger klarhed, kærlighed, beskyttelse eller indre ro, har vi den rigtige krystal kugle til dig.

 

Diagram

Her er en oversigt over nogle af de mest populære krystalkugler og deres tilknyttede energier:

 

Åndelig Praksis og Meditation

Krystal kugler er ikke kun smukke, de kan også forstærke din åndelige praksis. Brug dem i meditation for at fokusere din intention og dykke dybere ind i dit indre selv. Lad energien fra krystallerne omfavne dig og hjælpe dig med at opnå indre harmoni og balance.

 

Vores Kollektion af Krystal Kugler

Hos Krystal.dk finder du en bred vifte af krystal kugler i forskellige størrelser og krystaltyper. Vi stræber efter at tilbyde de mest smukke og kvalitetskrystal kugler til vores kunder. Uanset om du er nybegynder eller erfaren i brugen af krystaller, har vi det perfekte valg til dig.

 

Afsluttende Bemærkning

Forvandl din åndelige praksis med skønhed og energi fra vores krystal kugler. Krystal kugler er mere end bare dekorative objekter; de er kraftfulde redskaber til åndelig vækst og fordybelse. Vælg din egen krystal kugle fra vores kollektion og oplev den forvandlende energi, de kan bringe ind i dit liv.

Energiarmbånd – hele dit liv er i dine hænder

Energiarmbånd er til dig – der søger en helt speciel kilde af styrke og energi

Energiarmbånd er til dig, der søger en helt speciel kilde af styrke og energi, der støtter dig gennem din udvikling, i dagligdagen, til at manifestere og tiltrække det, du ønsker dig allermest i livet.

Hvert armbånd er fyldt med omfavnende og kærlige energier, der hjælper dig, når du har behov for det. De fejrer dine nye begyndelser, din power og hvert et skridt du tager, der løfter dig og dit liv til et nyt niveau.

Ja, dit liv og din livskraft er virkelig i dine hænder.
Lige ved din fine hud på håndleddet, hvor dit blod pulserer, er dit Energiarmbånd - din direkte forbindelse til alt det, du ønsker at skabe og virkeliggøre.

Nej, det er ikke magi.

Det er energi! Den mest kraftfulde hjerteenergi, der støtter dig, når du vil udfolde og vække dit inderste potentiale, din kreativitet, styrke, balance, kraft, mod, åbning af dit hjerte og dine unikke evner … og meget mere.

Hjertelig velkommen

Se hvert Energiarmbånd her

Energiarmbånd er til dig, der …

... søger en ny metode til at arbejde med din energi og fokus på, mens du er i et udviklings-, terapeutisk- eller coachingforløb. Energiarmbånd støtter dig i din proces, og er et anker, som en kærlig påmindelse om de mål, du har sat dig. De hjælper dig med gennemføre og handle på de vigtige løfter, du giver dig selv. De vil støtte dig, når du skal bryde igennem murene af gamle mønstre, skygger af frygt og lammende overbevisninger, der holder dig nede og tilbage.

... ønsker hjælp til at kunne ’blive i dig selv’ og håndtere de udfordringer, du oplever i din hverdag. Der er bare de ’nede’ perioder i livet, hvor du bliver udfordret og har behov for en ekstra støtte, så du ikke mister dig selv, går i stå eller kommer til at træffe beslutninger, der skader dig på sigt.

... vil manifestere, tiltrække og arbejde for at skabe flere nye og spændende muligheder i dit liv. Her får du hjælp til at udfolde et overflod af løsninger, aktiviteter og åbne op for den person, du i virkeligheden er. Dit indre dit bål af passion skal tændes, så du kan lyse klart og leve det liv, hvor du tydeligt kan mærke dig selv, din krop og visdom. Her er der ingen grænser, og alt er muligt.

... vil åbne dit hjerte og udforske de mere åndelige og spirituelle sider af dig selv. Jo, jeg ved, at du har den særlige side af dig, ellers ville du slet ikke læse med her. Måske er du ved at vågne op i den Nye Tid som Lysarbejder, healer, guide eller Vølve – uanset, så er vi mange der byder dig hjerteligt velkommen. Energiarmbåndene er et værktøj, som du arbejder med til forening og integration under din opvågningsproces.

... ønsker at styrke dine meditationer – Energiarmbåndene giver dybde, klarhed og fokus på indsigter (personlige såvel som universelle). De er redskaber til dine meditationer, som du kan bruge både før, under og efter – til at åbne, opleve og lukke ned med.

Ja, der er mange flere formål og måder, du kan arbejde med dine Energiarmbånd på – lige fra hjælp til hverdagens problemer, et personligt energiskifte og til de store livsforandrende beslutninger og begivenheder.

Fælles for dem alle er, at det er din energi, du arbejder aktivt med. Når din energi, din kerne og dine handlinger, er i overensstemmelse med det liv, du har sat dig for at leve, har du nået dit mål med Energiarmbåndet.

Energiarmbåndene er redskaber til den rejse, du skal på for at nå dertil.

Du kan se og læse mere om hver energiarmbånd her

Hvor mange Energiarmbånd - skal du have?

Du kan sagtens have flere Energiarmbånd, der hver har forskellige kvaliteter og egenskaber til at hjælpe dig.

Flere kombinationer af Energiarmbåndene sammen kan have en stærk og helt vidunderlig virkning.

Når det kommer til aktiverede Energiarmbånd – det vil sige dem, du har på og bruger, anbefaler jeg at du bruger max har 5 på ad gangen.

Alt over 5 armbånd er kun hvis du arbejder med dem professionelt – eller hvis du kender dig selv, din energi og Energiarmbåndene rigtig godt.

Find det Energiarmbånd der passer til dig lige her

Sådan bruger du energiarmbånd (i hverdagen)

Allerede når du har bestilt dit Energiarmbånd, starter der en proces.

Det er forbindelsen du kan mærke kalde.

Når du modtager pakken, kan du tage dit Energiarmbånd på med det samme. Især hvis du skal bruge Energiarmbåndet for de egenskaber og kvaliteter, som er beskrevet i Energiarmbåndets beskrivelse.

Skal du manifestere med armbådet, så tag det på under eller efter du gennemført dit manifestationsritual.

(Der kommer selvfølgelig en guide senere, hvis du vil vide mere om hvordan du selv kan manifestere med vores armbånd)

Hvis du er ny i denne type af energiarbejde, er det vigtigt, at du i hverdagen øver og styrker forbindelsen til Energiarmbåndet. Hav dit Energiarmbånd på så ofte du kan, så jeres forbindelse bliver stærkere og stærkere.

Jo oftere du styrker forbindelsen, jo stærkere bliver den.

Og ja, tal med dit Energiarmbånd.

Det kan lyde tosset, men uha hvor er det vildt, hvad der sker, når du fortæller højt præcis hvad, det er, du vil have, og hvad det skal hjælpe dig med.

Omvendt skal du også lære dit Energiarmbånd at kende.
Alle Energiarmbånd har sine egne måder at kommunikere og udtrykke deres energi og budskaber på. Nogle er meget tydelige og andre er mere blide i udtrykket. Derfor handler det om din åbenhed og tillid til deres måde at arbejde med dig på.

Ja, det er tovejs – en dynamik mellem jer.

Find dit personlige energiarmbånd her

Hvor meget skal du have dit energiarmbånd på?

Så meget som muligt.

Især hvis du er ny og aldrig har arbejdet med denne type af energi på før.

Vær tålmodig og åben – også med dig selv i denne proces.

Personligt, sover jeg også med Energiarmbånd på.

Men tag ikke fejl, de arbejder også om natten.

Så hvis dine Energiarmbånd forstyrrer din søvn, skal du ikke blive overrasket. Der kan komme de vildeste indsigter, budskaber og drømme, der kan vække dig op af selv den dybeste søvn.

Det kan absolut være helt fantastisk, men hvis det bliver for meget, så bed dine Energiarmbånd om ro – eller tag dem af, og sig tak for i dag.

Hvis du har et arbejde, hvor det ikke er muligt at have dine Energiarmbånd på, kan du enten have det i lommen eller i en stofpose i din taske.

Hvis du kender dit Energiarmbånd godt, og I har en stærk forbindelse, vil du let kunne skabe kontakt til det, selvom du ikke har det fysisk på dig.

VIGTIGT: læs de få, men vigtige regler om pasning og pleje længere nede her på siden under ’Praktiske informationer – the do’s and dont’s’.

Hvilken hånd skal du bruge dit Energiarmbånd på?

Ja, der er stor forskel på hvilken hånd, du bruger dit Energiarmbånd på. Der er ingen forkert hånd – men der er dog forskel på virkningen:

Din højre hånd

Bærer du dit Energiarmbånd på din højre hånd er virkningen udadtil – det vil sige i dit udadvendte liv, det ekstroverte, den del af dit liv som andre kan se, dine omgivelser, forhold og relationer, arbejdsliv osv.

Din venstre hånd

På din venstre hånd er virkningen indadtil – dine følelser, tanker, drømme, ønsker, din kerne, dit hjem, dit indre liv, livskraft og energi, spiritualitet, intuition og styrke.

De fleste tager armbåndet på, der hvor de bedst mærker energien, men er du i tvivl, så prøv

Hjerteøvelsen

Læg Energiarmbåndet foran dig på et bord og stå med dine arme afslappet ned langs din side. Kig på armbåndet indtil du mærker en ’kontakt’ – jeres forbindelse. Luk dine øjne og mærk armbåndets energi i din krop. Hold fast i kontakten og læg en hånd på dit hjerte.

Den hånd du lægger på dit hjerte, er den hånd Energiarmbåndet skal på.

Dit perfekte match? - Sådan vælger du de rigtige Energiarmbånd

Der er flere måder du kan vælge de helt rigtige Energiarmbånd på.

Du kan læse Energiarmbåndenes beskrivelser, og mærke om det stemmer overens med det, du ønsker at arbejde med.

Kan du genkende dig selv eller det livsområde, der beskrives?

Du kan også blot se på billederne – tiltaler deres energi dig? Giver de dig en følelse, eller kommer der pludselige tanker eller minder op?

Der er mange, der helt intuitivt kan mærke, at et bestemt armbånd er perfekte til dem. Det føles som en tiltrækning, hvor Energiarmbåndet trække nærmest kalder på dem – uanset om beskrivelsen passer eller ej.

Der er bare en stærk forbindelse mellem jer.

Se, disse er gode eksempler på perfekte matches.

Men …

Der er også en anden måde at finde sit match – især hvis du er lidt modig.

Der vil nemlig også være Energiarmbånd, der ikke umiddelbart tiltaler dig.

Faktisk kan det give dig lidt af ’Nej tak’- følelse i kroppen.

Her vil du måske automatisk afvise det, selvom du allerede fået et meget tydeligt signal fra det Energiarmbånd. Det er netop her du kan møde en skyggeside, altså en side af dig selv, som du har afvist og undertrykt, som Energiarmbåndet viser dig.

Den del kan du også være nysgerrig på – hvad er der ved det Energiarmbånd, der trigger dig?

Måske er det netop dét, der skal heales og arbejdes med, for at du kan komme videre.

Hvis du oplever sådan en reaktion på et af Energiarmbåndene, vil jeg meget gerne høre fra dig. Du er altid velkommen til at skrive til mig om din oplevelse i beskedboksen på selve Energiarmbåndets side eller lige her - gå til kontaktformularen.

Er du i tvivl om hvilke Energiarmbånd du skal have? Eller har du et spørgsmål, så skriver du selvfølgelig bare til mig. Jeg skal nok svare hurtigt og guide dig.

Find dit Energibånd lige her

Energiarmbånd er dine redskaber – ikke smykker

Selvom Energiarmbånd er enormt smukke og dragende at se på, er de ikke smykker.

De er levende og aktiverende redskaber, der har en fantastisk hjerteenergi og guidede intentioner. Sammen med dig (og dine personlige manifestationer) skaber de et særligt anker af energi og fokus for det livsområde, som du vil forbedre og udvikle.

Det er en praksis.

Når forbindelsen mellem jeres energier, som du fysisk bærer på dig, er stærk, saftig og kraftfuld, kan mærke deres vidunderlige intentioner vibrere i din krop.

Energiarmbånd er altså ikke passive healere – din energi og dine handlinger er lige så vigtige. Det er indre og ydre energiarbejde, når du arbejder med dem, og dét du ønsker at opnå med deres hjælp.

Find de Energiarmbånd der passer til dine manifestationer her

Energiarmbåndenes virkning og bivirkninger

Under hvert Energiarmbånd finder du en beskrivelse af deres intentioner og virkning.

Som du kan finde her.

Men du vil også opleve bivirkninger ved at bruge Energiarmbånd.

Ja, det lyder jo helt alvorligt, og det er det på sin vis også.

Når du bruger dine Energiarmbånd, er det i sig selv en manifestation af det, du vælger at have og holde fokus på. Du forpligter dig, og nærer din energi - kærligt og omsorgsfuldt.

Men …

Denne forpligtigelse til dig selv kan ikke stå alene, som en isoleret proces.

Energien har nemlig et formål, som skal forplante sig og have et synligt udtryk i dit liv – i måden du lever på, træffer beslutninger, skaber relationer, ja, selv i måden du giver slip på netop dét, der forhindrer dig i at leve, som du inderligt ønsker dig.

Det er i dine handlinger og måden du vælger at tænke på, energien skal manifestere sig og skabe livsforandringer.

Så når jeg taler om bivirkninger, er det bestemt positive bivirkninger, men de er i høj grad afhængige af hvordan du vælger, at føre dem ud i livet.

Energiarmbånd er altså både til en indre proces, såvel som en styrke til at skabe ydre forandringer i dit liv.

Brug kun rene, aktive og healede Energiarmbånd

Du fortjener de bedste Energiarmbånd!

De skal være fyldt op med masser af god og healende krystalenergi, som er klar til at støtte dig. De skal guide og hjælpe dig i din proces, og udvikle sig sammen med dig på din rejse.

Derfor er alle vores Energiarmbånd 100% ægte - håndlavede, rensede og healede før du modtager dem.

Alt gammel energi, både fra selve produktionen af krystalperlerne og fra healerne, der arbejder med dem, er derfor renset væk.

Kun de særlige intentioner, som du kan læse om under hvert Energiarmbånd er tilbage – det er den kvalitet og renhed Anna Nordica står for.

Her er heller ingen sølv, guld eller ’turist-tingeltangel’, såsom falske lotusblomster eller Buddha-hoveder, der påvirker Energiarmbåndets frekvenser og energier – kun ren og kraftfuld hjerteenergi.

De praktiske informationer – the do’s and dont’s

Der er ikke mange regler for hvordan, du passer og plejer dit Energiarmbånd.

Det vigtigste er god og kærlig hjerteenergi.

Dog er et par få regler, der er vigtige at overholde, så Energiarmbåndene ikke mister deres saft og kraft:

  • Vask aldrig dine Energiarmbånd med sæbe eller andre kemikalier – gælder også Øko-sæber. Så tag dem hellere af, når du er i bad eller vasker op.
  • Opbevar dem gerne et bestemt sted – i en pap- eller plastikkasse. Helst ikke i glas, jern eller træ, da disse elementers energi vil påvirke kraften.
  • Energiarmbånd er personlige – derfor er det kun dig, der skal bære dem. Ingen andre.
  • Brug eller opbevar ikke dit Energiarmbånd med andre smykker. Slet ikke smykker af sølv eller guld.
  • Brug gerne fuldmånen til at rense og oplade dine armbånd. Læg dit armbånd et sted, gerne udenfor på jorden, hvor månens stråler rammer det - også selvom det er i en vindueskarm, og selv når der er overskyet.
  •  

Har du spørgsmål om krystallerne i Energiarmbåndene?

Så er du velkommen til at kontakte mig lige her.

Skriv en besked, og jeg svarer så hurtigt jeg kan.

 

Krystallers virkning: De 4 metoder til krystalenergiarbejde

 

Krystallers virkninger og energier er helt fantastiske. De er de mest perfekte og helt naturlige energiværktøjer, der kan give dig skønne oplevelser, befri din energi og skabe effektfulde resultater

– alt efter hvordan du bruger dem.

Selv her i Danmark er det ikke ualmindeligt, at have et par krystaller eller sten liggende i hjemmet. Der er endda flere, der har krystaller med sig i lommen, når de tager hjemmefra, men stadig vil have energien med sig.

Lidt upraktisk blev det dog, da jeg selv bar rundt på en mindre samling i min taske, i alle mine lommer - og ja, selv i min BH (måske har du også prøvet det?)

Problemet løste jeg i tidernes morgen med Energiarmbånd.

Dog løste Energiarmbåndene ikke kun et praktisk problem, men også en udfordring for krystallernes virkning og det personlige energiarbejde.

Jeg ønskede nemlig, at gøre det nemt for alle, der vil arbejde med krystalenergi, og skabe den magiske forbindelse uanset tid og rum. Så i stedet for at det kun var ved særlige lejligheder eller på bestemte tidspunkter, skulle energien og forbindelsen være der, lige ved hånden – klar til at styrke og støtte.

TADAAA! 5 år senere, et utal af uddannelser og klienter, var de første 100 Energiarmbånd hos nye og smukke ejere - og jeg vidste, at jeg endelig havde hørt mit kald.

Derfor var det også det mest naturlige spørgsmål i hele verden, at spørge ’hvordan arbejder man med krystallernes energi?’

Svaret får du her, hvor jeg vil beskrive de 4 metoder til krystalenergiarbejde:

Passiv – den mest almindelige tilgang til krystaller

Den passive metode er den mest almindelige og udbredte metode til krystalenergiarbejde. Denne metode er meget simpel, da du blot har en krystal eller et Energiarmbånd, som udstråler sin energi, uden at du gør noget.

Måske har du også en Rosakvarts liggende et sted i dit hjem, hvor den ligger og sender sine kærlige energier ud i rummet – det er den passive metode.

Med den Passive metode tilfører du altså en bestemt energi ind i dit hjem – eller med et Energiarmbånd, ind i dit eget energifelt.

At arbejde passivt med krystalenergi, betyder bare at krystallerne er i dit nærvær, hvor du nu er. Krystallerne og stenene vil naturligt stråle deres energier og budskaber ud, uden at du aktivt åbner dig op for deres energi.

Den Passive metode anbefaler jeg især at starte med, hvis du lider af energioverload. Her kan du med fordel bruge sten med lavere eller beskyttende vibrationer til at ’tage toppen’ af energierne – både hos dig selv og i dit hjem.

Denne metode er en mere langsom proces for dit energiarbejde, så ønsker du at åbne mere op for energierne, er det den Aktive Metode, der passer til dig.

Aktiv – åbn din forbindelse til energien

Den Aktive Metode handler om, at du retter din opmærksomhed og fokuserer på din krystal eller dit Energiarmbånd. Ved at flytte din opmærksomhed til din krystal åbner du op for oplevelsen af dens energi.

Er du åben og modtagelig vil du ofte også fysisk kunne mærke energien manifestere sig i din krop.

Dette er det, vi kalder for ’forbindelse’.

Med Den Aktive Metode tuner du bevidst ind på krystallens energi og vibration, for at få effekten af dens energi.

Ja, det er her, du vil se os krystal-tosser, enten holde om eller tage vores Energiarmbånd i hænderne og lukke øjnene for at connecte med deres energi.

Det kan se skørt ud, men det virker!

Den Aktive Metode handler om jeres forbindelse. I denne metode skabes forbindelsen, men kun envejs – energi fra krystallen til dig.

Vil du have vildere effekter, oplevelser og resultater, er det Resonans Metoden, der virker.

Resonans – synergi af energi

Resonans Metoden handler om at generere og skabe synergi mellem krystallens og din energi.

Her modtager du energien og spejler den tilbage til krystallen for at bygge energien op. Du matcher dermed krystallens frekvens, som et samspil, der forstærker energien mellem jer.

Denne kombination i energiarbejdet, som bliver stærkere og stærkere, er en kraftig energi, som sprænger dine blokeringer og befrier dig fra din fysiske tilstand.

Derfor er Resonans Metoden genial at meditere med, tage på spirituelle rejser ud af denne virkelighed og til at manifestere med – alt er muligt og INTET kan holde dig tilbage i denne stærke energi.

Ja tak, siger jeg bare!

Forskellen mellem energien i Den Aktive Metode og Resonans Metoden er uden sammenligning – energien bliver konstant forstærket og fordoblet et utal af gange.

Det samme energispring sker mellem Resonans Metoden og Projektering.

Projektering – send energien ud

Projektering er det absolut ultimative niveau, og den højeste form for krystalenergiarbejde, du kan opnå.

Det er her energien bliver så stærk og kraftfuld, at dens styrke transcenderer din og krystallens energifelter.

Her er det de allerhøjeste vibrationer, du arbejder med, hvor energien kan transformeres og projekteres ud – ud i universet, i verden, til andre mennesker eller dyr – faktisk er der ingen grænser for hvem eller hvad, du kan projektere energien til.

Når du først mestrer dette niveau, er det i høj grad op til dig, hvor energien projekteres hen og til hvilket formål. Formålet skal selvfølgelig stemme overens med krystallens budskaber og egenskaber, så som healing, kærlighed, balance, renselse, beskyttelse osv.

Ja, det er simpelthen det vildeste og så fantastisk, at arbejde med krystalenergi på denne måde. At dele ud og biddrage med den helt særlige energi, er så smukt og stærkt, at det vil ændre dig for altid.

krystallers virkning 03

Krystalenergiarbejde du kan lave hvor som helst og når som helst

Kæreste dig, her er din invitation til at åbne op for de magiske krystaller og deres fantastiske energier. Eller, en invitation til at tage det næste skridt mod et nyt niveau i dit personlige energiarbejde.

Der er så meget nyt og spændende, der venter på dig.

Og ja, din energi er værdifuld. Dét du biddrager med af enten healing af dig selv, dit space eller healing til andre, er healing af verdensenergien. Det er de små og store ændringer, der vil løfte os alle, som et fællesskab, ind i den Nye Tids Energi.

Uanset om du bruger Energiarmbånd til Passivt energiarbejde, biddrager du stadig. Du er en del af skiftet. Du er med.

Sammen forbinder vi os i energien – hvor som helst og når som helst.

Det er styrken.

Det er kraften, der skal til.

Og du er ikke alene.

Vi er mange.

Skal du også være med?

Det håber jeg så inderligt at du vil.

Lys og kærlighed,

 

Krystaller i vand – Sådan drikker du krystalenergi!

 

Krystaller i vand for flydende krystalenergi til din krop, sind og sjæl. Krystal-infuseret vand er en genial og effektiv måde at indtage krystallernes energi. Her arbejder energien indefra og ud i dit energifelt. Den åbner dine chakras, bryder blokeringer og healer, hvor der er ekstra behov for krystallens energi.

Alt efter hvilke krystaller du bruger, vil dit krystalvand have forskellige effekter i din krop.

At bruge krystaller i vand kan være en intens og magisk oplevelse, der spreder sig i din krop og i dit sind – en følelse af udrensning, frigørelse, kærlighed og healing.

Lyder fantastisk, ik?

Det er det bestemt også!

Krystalvand er kraftfuldt og vil hurtigt blive en essentiel del af dit energi- og healingsarbejde, som du kan bruge i hverdagen, i længere perioder og under ritualer.

Derfor vil jeg i dag introducere dig for den bedste og mest sikre måde at indtage krystallernes energi.

Før du går i gang, er der et par vigtige og grundlæggende ting, du skal vide om krystalvand.

- Især inden du køber dig fattig i dyre kander og drikkedunke med krystaller i.

Krystaller i vand

Crystal infused water betyder …

Helt basalt handler Krystalvand, Crystal infused water, om at skabe en stærk koncentration af krystallens virkning og energi i vandet. Derefter indtager du krystalvandet med et formål, som stemmer overens med krystallens virkning.

Ja, det lyder simpelt, men når du graver dybere i emnet, vil du også finde ud af, at denne metode er alt andet en simpel eller lige til.

Der er nemlig flere ting du SKAL være særlig opmærksom på.

Nej, du kan ikke bare ploppe dine krystaller ned i et glas vand, og bum, så har du krystalvand. Det kan faktisk være direkte farligt for dit helbred – og det er jo ikke formålet.

Tværtimod.

Så inden du gør som mange på Instagram, så læs denne advarsel:

Vand og krystaller – en KÆMPE advarsel!

Det er langt fra alle krystaller der egner sig til krystalvand. Faktisk er der mange krystaller, som du ALDRIG skal bruge, da de vil udskille farlige stoffer, så som Kobber, Aluminium, Svovl, Bly, Zink mfl.

Hertil kommer de farvede og bestrålede krystaller, som du absolut heller ikke må bruge i vandet.

Se her for flere informationer om farlige krystaller: Læs blog om farlige krystaller her

Bare for at nævne et par stykker, som altså IKKE kan anvendes:

  • Malakit
  • Pyrit
  • Azurit
  • Hematit
  • Lolit
  • Kyanit
  • Selanit

(ser du også et -it mønster?) 

  • Lapis Lazuli (pga. indholdet af Pyrit)
  • Lepidolit
  • Månesten
  • Prehnit
  • Solsten
  • Topaz
  • Turmalin
  • Unakit

Og mange flere …

Så nu er spørgsmålet, om du skal holde dig til Kvarts-familien, såsom Ametyst, Citrin, Bjergkrystal eller Røgkvarts?

Ja … og nej.

Der er ingen tvivl om, at Kvarts-familien er mere sikker at bruge, hvis du vil have din krystal i direkte kontakt med vandet.

Men …

En anden del er hygiejne. Adr!

Her taler jeg ikke kun om bakterier og skidt, men også energi-hygiejne.

Lad os starte med bakterie-hygiejenen.

Nej, jeg er ikke hysterisk på nogen måder, jeg har trods alt to børn, der dagligt ruller sig i jord.

Så .. nej.

Men når det kommer til krystalvand er hygiejne vigtig for dit resultat.

Selvom du bruger fine, tromlede og slebne krystaller, er der altid små revner og sprækker, hvor bakterier og andet skidt kan samles.

Skidtet og bakterierne kommer fra din (og andres) berøring, og fra luften i det rum du opbevarer dine krystaller og sten i.

Og ja, jeg har en super stram ’Ingen kemi’-regel, når det kommer til rensning af krystaller! Så du kan ikke bare vaske dem med sæbe, da sæben forstyrrer energien og energifeltet omkring krystallen, som er dét, vi skal bruge til krystalvandet.

Netop berøring spiller også en vigtig faktor for energi-hygiejnen:

Hvem har sidst rørt eller brugt krystallen? Kan der være rester af den persons energi i krystallen? Eller har den ligget passivt i et rum og er påvirket af energi derfra?

Jo, du kan sagtens bruge energi-renselsesmetoder (se her!), men selve det fysiske aftryk skal jo også væk inden krystallen kommer i vandet.

Så hvad er løsningen?

Krystaller i vand

Drik dit KrystalVand på den gode, rene og sikre måde – SÅDAN!

Taadaaa!

Her er løsningen på ALLE udfordringerne med at putte krystaller i vand:

KrystalVandsStave!

Uhh, jaaa taaaak!

KrystalVandsStave indeholder stærke, rene og healede krystaller eller sten i et tyndt glasrør.

Stavens glasrør betyder også, at du nu kan få energien selv fra de krystaller, der ellers ikke kan bruges i vand. Krystallerne forbliver beskyttede og er ikke i direkte kontakt med vandet, og derfor udskilles de farlige stoffer ikke.

Og ja, glasset kan vaskes med sæbe, da sæbe ingen påvirkning har på glas.

Bare skyl efter med koldt vand til sidst, så er staven klar til brug.

Er KrystalVandsStaven sikker at bruge – Ja, det kan du tro!

Hygiejnisk – Bestemt, langt mere end andre metoder!

Mega nem at bruge – Ja med ja på!

Det er faktisk super nemt!

Krystaller i vand

Ja, jeg KNUSELSKER dem – de er både kraftfulde, vilde og smukke.

KrystalVandsStave er nemlig den perfekte løsning, fordi du får præcis den kraft og virkning, som krystalvandet har, uden at du skal bekymre dig om, du gør det rigtigt.

Og du kan sagtens kombinere flere Stave sammen, også med Energiarmbånd, for at få den helt særlige energi, som du har behov for.

JUUUUMS!

Ja, kom du bare i gang!

Krystalvand med Stav – sådan gør du!

Den nemmeste måde at bruge din KrystalVandsStav på er at vaske staven, når du modtager den, fylde et glas med koldt vand, komme Staven i og vente i 5-10 minutter – så er den klar.

Værsgo, så er energien serveret!

Læs om Energien og virkningen under hver KrystalVandsStavs beskrivelse – Se KrystalVandsStavene her.

Krystaller i vand

 

Mmmm, så skønt..

Hvis du er i en særlig proces med dit energi- eller healingsarbejde, kan du med fordel sende dine positive intentioner og budskaber til krystallerne i de 5-10 minutter, hvor krystallernes energi spredes i vandet.

Er du behandler, healer eller andet, vil jeg anbefale, at du drikker dit Krystal Vand før og efter dine behandlinger. Lad evt. dit glas stå med Staven i mens du behandler – dog ikke i samme rum, hvor behandlingen foregår.

Og er du klar til endnu en fordel med KrystalVandsStavene?

Så tjek lige det her!

Krystaleliksir på den smarte måde – DIY med KrystalVandsStave

Krystaleliksir er en magisk og kraftig essens af krystalenergi.

Og når jeg skriver kraftig, ja, så mener jeg KRAFTIG!

Krystalvandet du laver med Staven er også Krystaleliksir – bare en version, der tillader, at du kan indtage den så ofte, du kan og vil. Den type krystaleliksir er super smart til energiprocesser, der virker her og nu – men også på sigt.

Den type Krystaleliksir, jeg vil præsentere dig for her, er en stærkere version af Krystalvandet, som du kan lave med en eller flere Stave, og de krystaller du allerede har derhjemme.

Krystaller i vand

Sådan laver du din krystalEliksir:

  • Fyld først dit glas med koldt, rent vand og stil glasset i en skål. Der skal ikke være super meget plads omkring glasset, men nok til at det står stabilt, og at der kan ligge krystaller omkring det.
  • Stil dine KrystalVandsStave i glasset.
  • Fyld op rundt omkring glasset med de krystaller og sten, der matcher den virkning, du ønsker dig.
  • Dæk så skålen til – gerne med et låg, hvis det er muligt. Ellers med et stykke stof, såsom et rent viskestykke – bare ikke sølvpapir.
  • Stil skålen mørkt, køligt og uforstyrret (gerne i køleskabet) natten over.

Krystaleliksir in the making!

Bum!

Dagen efter kan du drikke Krystaleliksiren, som et kæmpe energi-shot!

Jeps, hold godt fast, for den er fuldstændig VILD!

Du kan også hælde krystaleliksiren i din drikkedunk, fylde op med vand og trække på dens stærke energi dagen igennem.

Ja, du kan også hælde eliksiren i en kande, fylde op med vand og den er klar til deling med andre.

Lækkert!

For nej, du behøver altså ikke at investere flere hundrede kroner i Krystalkander eller de nye drikkedunke med krystaller i – brug denne metode i stedet for med samme resultalt.

For jer med Energiarmbånd, kan I med fordel sætte armbåndet rundt om glasset natten over, for at juice energien op i eliksiren!

Sååå smart og nemt.

Krystaller i vand

Okay okay, nu er det din tur!

Hvilken KrystalVandsStav passer mon til dig?

Find din favorit her – og ja, der kommer hele tiden nye til!

Se Anna Nordicas KrystalVandsStave her


Har du spørgsmål til Krystaller i vand, KrystalVandsStavene eller Krystaleliksir?

Så er du, som altid, velkommen til at skrive til mig her.

 

krystalritualer og meditation

En Rejse til Indre Balance og velvære

Krystalritualer og meditationsøvelser udgør en fascinerende og dybdegående del af den spirituelle verden. Disse praksisser er blevet praktiseret gennem århundreder og bruger krystallers unikke energi og symbolik som redskaber til at forbinde med vores indre selv, fremme helbredelse og opnå en dybere forståelse af vores spirituelle rejse.

Krystalritualer er ceremonielle handlinger, der udnytter de naturlige egenskaber og energier i krystaller til specifikke formål. De kan variere i kompleksitet, men de deler alle det grundlæggende mål om at forstærke intentionen og skabe en forbindelse til den universelle energi. Når man praktiserer krystalritualer, er det vigtigt at vælge de rigtige krystaller, der harmonerer med formålet. For eksempel kan en rosekvarts krystal bruges til at tiltrække kærlighed, mens ametyst kan hjælpe med at forbedre spirituel klarhed.

De typiske trin i et krystalritual inkluderer:

Krystalvalg:

Vælg nøje de krystaller, der passer til din intention. Dette kræver forståelse af krystalernes egenskaber og betydning.

Rensning:

Før brug skal krystallerne renses for eventuel negativ energi. Dette kan gøres ved hjælp af røgelse, røgelsepinde eller visse former for rensende lyd som klokkespil.

Opladning:

For at maksimere krystalernes potentiale, oplades de ofte ved at udsætte dem for sollys, månelys eller ved at placere dem på en særlig opladningskrystal som en ametyst.

Placering:

Krystallerne anbringes strategisk i rummet eller på kroppen for at forstærke energien og intensivere ritualens virkning.

Krystalritualer kan bruges til en bred vifte af formål, fra at forbedre velvære og fremme kreativitet til at beskytte mod negativ energi og styrke forbindelsen til det åndelige.

Meditationsøvelser med Krystaller

Krystalmeditation er en praksis, hvor krystaller anvendes som fokuspunkter under meditationen. Denne tilgang kan fordybe meditationens virkning og hjælpe med at åbne op for dybere indsigter og forbindelse til den spirituelle verden.

Nøgleelementer i krystalmeditation inkluderer:

Forberedelse:

Vælg en passende krystal, som resonerer med din meditationens mål. Find et stille og afslappende sted uden forstyrrelser.

Indstilling af Intention:

Klart definer din intention for meditationen. Hvad ønsker du at opnå eller forstå ved hjælp af krystallen som fokuspunkt?

Fokusering:

Brug krystallen som dit primære fokuspunkt. Betragt dens form, farve og energi. Det hjælper med at skabe en forbindelse mellem din bevidsthed og krystallens energi.

Visualisering:

Brug krystallen som et middel til at dykke dybere ind i din meditation. Visualiser dens energi, der flyder ind i din krop og sind.

 

Efter en krystalmeditation er det vigtigt at tage sig tid til at reflektere over dine oplevelser og eventuelle indsigter, du måtte have opnået.

Både krystalritualer og meditationsøvelser med krystaller giver mulighed for en fordybende og givende spirituel praksis. De hjælper med at opnå balance, klarhed og forbindelse med den dybere essens af vores eget selv og universet omkring os.

 

En person der meditere med en krystal i hånden

Her er et eksempel på et Krystalritual med solsten

Formål:

At øge personlig selvtillid og styrke.

Du skal bruge følgende:

En solstenkrystal (solsten anses for at have egenskaber, der fremmer selvtillid og styrke).
En stearinlys og en lighter.
En rolig, uforstyrret plads.

Forberedelse:

Find et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Tænd stearinlyset og placer det foran dig.

Indstil intention:

Sæt dig komfortabelt, tag nogle dybe vejrtrækninger for at berolige sindet, og sæt en klar intention om at øge din selvtillid og styrke.

Krystalrensning:

Hold solstenkrystallen i dine hænder og fokuser på din intention. Forestil dig, hvordan krystallen renser og oplader sig med energien fra dit ønske om selvtillid og styrke.

Aktivering af krystallen:

Sig stille eller højt, "Jeg aktiverer denne krystal for at styrke min selvtillid og indre styrke." Forestil dig, hvordan krystallen gløder og sender positiv energi ud.

Meditation med krystallen:

Placer krystallen foran dig og begynd at meditere. Luk øjnene og visualiser dig selv som en person med øget selvtillid og indre styrke. Forestil dig, hvordan disse egenskaber manifesteres i dit liv.

Taknemmelighed:

Efter meditationen, tak krystallen for dens støtte. Fjern den fra din meditation og lad stearinlyset brænde ud.

Bær krystallen:

Forstærk din intention ved at bære solstenkrystallen som smykke eller have den i lommen. Brug den som en påmindelse om din rejse mod øget selvtillid og styrke.

 

Dette er et simpelt eksempel på et krystalritual, men det kan tilpasses efter behov og intentioner. Det vigtigste er at praktisere med klarhed, fokus og hengivenhed for at forstærke din forbindelse til krystallen og styrke din personlige vækst.